Error message

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in menu_set_active_trail() (line 2396 of /var/www/dialysetest.dk/public_html/includes/menu.inc).

Dialyse på hospitalet

Hvis du ikke selv kan varetage din hæmodialysebehandling derhjemme eller ikke ønsker at varetage din behandling derhjemme, kan du få hæmodialysebehandlingen på hospitalet.

Denne behandling svarer teknisk set til hjemmehæmodialyse.

Du tilbydes dialysebehandling tre gange om ugen af fire timers varighed. Samlet set skal du være cirka fem timer på hospitalet tre gange om ugen og dertil kommer transport til og fra hospitalet. Dine faste dialysetidspunkter tilrettelægges ud fra dine ønsker sammenholdt med hvilke dialysetidspunkter, der er ledige i afdelingen. Det vil primært være sygeplejersker der varetager din behandling, men der er en forventning om, at du selv deltager så meget, som muligt.

Hvis du ikke kan transportere dig selv til og fra dialyse, vil der være mulighed for at blive hentet og bragt.

De hyppigste komplikationer ved dialyse på hospitalet er de samme som ved hjemmehæmodialyse, men du vil derudover også kunne opleve hovedpine, træthed, svimmelhed, kramper og blodtryksfald. Disse ekstra komplikationer skyldes, at du får færre dialyser, end hvis du er i hæmodialyse hjemme.

Image: 
springboard: 
mother_nid: 
72